Ord og billeder

Længere
Mit liv bliver hele tiden længere. Hver dag bliver der sat flere vogne på toget. Usandsynlige mængder af ting, jeg kan huske, får mig til at se tilbage. Så langt som øjet rækker bagud et landskab af epoker med mig i dem. Godt med larm fra fødderne, som knaser i tørre blade fra gamle efterår. Jeg trækker vogne med begivenheder efter mig. Og hver dag nye dage, en ny historie.